|
Mennesket er ikke en "overkat." Mange mennesker, specielt de der har erfaringer med hunde, har en tendens til at overføre hundeadfærd til katte. Men katte er ikke små hunde!
Kattens status i samfundet
har ændret sig fra at være
et nyttedyr, der holdt mus
og rotter på afstand, til at
være det mest populære
familiedyr i vesten. Grunden
til at man vælger at få kat er
forskellig fra menneske til
menneske, men generelt kan
man sige at katten giver
mennesket fællesskab, på en
måde som andre kæledyr ikke
kan.
Når man ser på kattens
forhold til mennesket er der
tydelige store forskelle fra
forhold til forhold, men der er
alligevel visse ligheder, der
gør sig gældende for katte med fast tilknytning til mennesker.
Meget tyder på at katte beholder nogle killingetræk, i deres forhold til mennesker. Også som voksne. Når katten hilser på sit menneske løfter den halen lodret op, som den ville gøre overfor sin mor. Den "stanger" sit menneske og afmærker det, på samme måde som det ofte foregår mellem mor og killing. Den tillader ofte mennesket at nusse den på maven, som ellers er noget der er forbeholdt for moren. Når den bliver aet eller nusset spinder den og ælter, og nogle katte savler. Det er alt sammen typisk killingeadfærd. Vi sørger for mad til den, som dens mor gjorde, og familiekatte leger ofte mere end vildtlevende katte. Katte vil også vaske sit menneske, som er en handling der normalt kun bruges overfor en medkat. Når vi aer katten, opfattes det måske som en kæmpe tunge der vasker den.
Ud over katten ser os som en slags "morkat" eller en medkat, er vi også en del af territoriet, der skal afmærkes. Det gør den ved at stryge sig frem og tilbage, og rundt om benene, på samme måde som den ville afmærke en genstand i sit territorium. Mange katte bruger deres menneske som et form for kradsetræ, og markerer det på samme måde som den ville gøre med en genstand i sit territorium, dog ikke lige så voldsomt. Nogle katte går endda så vidt som til at urinmarkere deres mennesker.
Katte der går på jagt, vil som regel tage byttet med hjem, og give det
til os, enten direkte eller ved efterlade det ved døren eller på
køkkenbordet. Nogle katte vil også forsøge at "undervise" deres
mennesker, inden de afleverer byttet. Der er også de katte der tager
mere eller midre levende bytte med hjem, som de slipper løs foran deres
mennesker, præcis som en mor ville gøre med sine killinger. Så på den
måde bliver vi måske også opfattet som en slags tungnemme killinger,
der ikke kan finde ud af at jage. Mennesket er på den måde både en
"morkat," en medkat, en del af territoriet og en tungnem killing.
Mennesker udtrykker deres følelser i ord, men samtidig udtrykker vi i højere grad og ubevidst vores følelser i kropssproget. Katte udtrykker også deres følelser i kropssproget, og de er nok bedre til at aflæse vores kropssprog, end vi er til at aflæse deres. |