|
En kats sprog er anderledes og mere avanceret end en hunds, og du kan lære at forstå en del af kattens sprog.
Man kan dele sproget op i 3 dele:
Kropssprog
Lyde
Lugte
Kropssprog
Man siger at øjnene afspejler ens sjæl, og med en kat er det ikke helt forkert. Man kan til en vis grad se hvilket humør en kat er i ved at se på pupillerne. Når pupillerne er helt store og runde, er det ofte et tegn på frygt eller nervøsitet, men de bliver også store under jagt eller leg. Hvis du prøver at lægge mærke til din kats pupiller næste gang du leger med den, vil du kunne se at idet den gør sig klar til at springe på “byttet” bliver pupillerne helt store og runde. Hvis pupillerne er af en normal størrelse, betyder det ofte at katten er afslappet. Når pupillerne er helt smalle og aflange, betyder ofte det at katten enten er vred, irriteret eller nervøs. Men man kan ikke altid regne med at pupillerne fortæller hvilket humør katten er i, da lyset også er afgørende for hvor store pupillerne er. Hvis fx det er lyst vil pupillerne være smallere end hvis det er mørkt.
Du ved sikkert at man aldrig må
kigge en hund i øjnene, men
det må du faktisk gerne med en
kat. Du skal bare sørge for at
blinke meget med dine øjne, og
gerne lidt langsomt, så bliver
det modtaget som et tegn på
venlighed. Men ligesom med en
hund, må du aldrig stirre en kat
i øjnene, for så vil det blive
opfattet som aggressivitet.
Når katten er afslappet eller
opmærksom er ørene oprejst og
vender fremad, men hvis ørene
er vendt ud til siden betyder
det at kan er irriteret. Når
ørene vender bagud betyder
det at katten er nervøs. Jo mere frygten stiger, jo længere bagud vil ørene vende, og jo mere vil de vende nedad.
Det bedste er altid at se på hele kattens ansigt for at aflæse humøret. En afslappet kat har ørene vendt fremad, øjnene er ofte halvt lukkede, pupillerne har en normal størrelse og knurhårene er afslappede. Hvis katten er ved at jage, (eller lege) vil ørene vende fremad, øjnene er vidt åbne, pupillerne er store og runde og knurhårene vender fremad. Er katten bange vil ørene vende bagud og ned, øjnene er helt åbne, pupillerne er store, knurhårene vender nedad, munden er muligvis åben og ofte vil den miave. En vred kat har vendt ørene ud til siden eller bagud, alt efter hvor vred den er, øjnene er lidt sammenklemt, pupillerne er smalle, knurhårene vender fremad og ofte vil den knurre eller hvæse. Den vil også kunne finde på at miave.
Men mange gange kan det blandes lidt sammen. Fx hvis en kat er bange, men klar til at forsvare sig selv, viser den tegn på både frygt og aggression.
Halen giver også et signal om kattens humør. Hvis halen hænger afslappet ned, med halespidsen pegende bagud, eller den holdes lodret op med halespidsen pegende fremad, betyder det at katten er afslappet. Når katten vil hilse eller lege holdes halen helt lodret. Hvis halen holdes vandret er der også tale om venlighed, der som regel bruges når 2 katte der i forvejen kender hinanden mødes, men det sker også at katten kan finde på at holde halen sådan over for sine mennesker. Hvis dele af halen eller hele halen bevæger sig frem og tilbage viser det at katten er ophidset, og jo hurtigere og voldsommere denne bevægelse er jo mere ophidset er katten. Det kan være forskellig slags ophidselse, lige fra leg, aggression, eller lækkerier som du åbenbart ikke har været hurtig nok til at dele ud af. Også når katten ligger og slapper af og du nusser den, er det ikke unormalt at halespidsen “vipper” lidt. Hvis halen holdes stift ned er katten aggressiv. Når halen holdes ned med halespidsen fremad, er katten bange. Holdes halen op i et omvendt U, er katten helt klart bange, men også aggressiv. Hvis det der gjorde den bange (det er som regel en anden kat eller en hund) kommer for tæt på, er katten klar til at forsvare sig. Men det kan man alligevel ikke altid regne med. Hvis du prøver at nusse din kat ved haleroden, vil halen begynde at rejse sig. Først vil den stå som et omvendt U, men på vej til at stå helt lodret. Det er dog ikke altid katten får halen helt op i lodret stilling.
Selve kroppens stilling har også en stor betydning for kattens kommunikation. En afslappet kat har en lige ryg. Hvis katten løfter hovedet og har strakte ben med vægten på forkroppen, så ryggen danner en skrå linje ned mod hovedet, er katten aggressiv. Hvis den derimod er usikker, men stadig vred, sænker den sig i bagbenene, så ryggen danner en skrå linje mod bagkroppen. En bange kat sænker hovedet, krummer ryggen og har halen mellem bagbenene. Er katten meget bange, vil hele kroppen sænke sig. Hvis katten er bange men klar til at forsvare sig, krummer den også ryggen, vægten er på bagkroppen, halen holdes i et omvendt U og den vender siden til, for at se så stor ud som mulig. Pelsen vil som regel rejse sig, for at få katten til at se endnu større ud. Man kan se samme tendens ved en kat der har fået en forskrækkelse. Først stikker katten af, men når den kommer nervøst frem igen, er halen som regel lidt tykkere end normalt.
Lyde
En kat har mildest talt mange forskellige slags miaver, og har udviklet flere nye i deres forhold til mennesker. Selv de almindelige former for miav, der laves ved at åbne munden og gradvis lukke den igen er der mange af, og kun få af dem signalerer vrede eller nervøsitet. Det er praktisk taget umuligt at beskrive de forskellig former for miav, for det er ikke ens fra katterace til katterace, og selv inden for samme race er der forskelle. Et bestemt miav kan betyde det ene for en kat, men noget andet for en anden. Og for at gøre det hele værre, kan de også finde på at miave uden at åbne munden. De fleste katteejere kender til et utalt af miaver som deres kat bruger, de kan kende dem fra hinanden og ved præcis hvad de betyder. Det kræver ikke ret meget fra din side at lære de forskellige miaver at kende, for katte er meget gode til at opdrage deres mennesker, så du får det lært før du ved af det.
Katteejere der har flere katte, kan som regel også høre hvem af dem der nu miaver. Da jeg havde 2 dejlige hankatte, og jeg fx sad og så fjernsyn, begge katte var i køkkenet og den ene miavede, kunne jeg med det samme sige hvem det var og hvad han ville.
Det sker også at katte åbner munden og miaver, uden der kommer lyd ud. Det betyder ikke at katten er syg eller har det dårligt, som nogle mennesker tror. Det sker typisk når den vil have mad eller nogle lækkerier, og dukker som regel op blandt de miaver som katten i bruger til at fortælle at den vil have noget. Katten kan også bruge denne form for miav for at vise sin underdanighed.
Et andet miav som katte bruger, lyder lidt som et almindeligt miav der ikke bliver gjort færdigt. Det er en meget kort kalden, som hunkatte som regel bruger til at kalde sine killinger til sig. Den bruges også under jagt på fluer, edderkopper, eller andre smådyr som katten ikke umiddelbart kan nå. Også når der er godbidder i farevandet, og katten ikke synes den kan komme til dem, kan den bruge dette miav. Enkelte katte kan derudover finde på at bruge det for at kalde sit menneske til sig, ligesom hunkatten kalder på sine killinger.
Knurren, brummen, hvæsen og spytten, er lyde der alle har det tilfældes at de bruges til at skræmme modstanderen væk, eller forhindre at modstanderen nærmer sig. Knurren bruges til at signalere at katten er vred, og man gør klogest i at holde en vis afstand. Den bruges også hvis man gør noget som katten ikke bryder sig om, som fx når dyrlægen skal give katten en vaccination. Brummen er en slags advarsel, der bruges inden egentlig hvæsen. Denne hvæsen bruger katten når den er i forsvarsposition og klar til at forsvare sig, eller hvis den er blevet skræmt af en hund eller andet der virker farligt. Spytten bliver brugt sammen med hvæsen, hvis katten er meget ophidset.
Spinden er nok den lyd katten er mest kendt for. Det har i mange år været en gåde for videnskaben hvordan katten frembringer denne lyd, men nu har man fundet ud af at det er de indre strubemuskler der skiftevis åbner og lukker vævet omkring stemmebåndet. Ved lukningen opbygges et tryk, der udløses når det åbner sig, og får på den måde de falske stemmebånd til at vibrere. Katten spinder på denne måde uafhængig af ind- og udånding, i modsætning til de store kattedyr der kun kan frembringe en form for spinden når de ånder ud.
Allerede når killingen er 2 dage gammel begynder den at spinde. Moren spinder når killingerne dier, og killingerne spinder mens de dier. Det udvikler sig hurtigt til en spinden som killingerne bruger når de vil die. I voksenlivet spinder katte når de er sammen med gode venner af alle arter, i sociale situationer. De spinder når de er i varme og trygge omgivelser, og føler sig godt tilpas. Også når man nusser katten eller aer den, giver den sig til at spinde med det samme.
Men det er dog ikke hele sandheden. Katte spinder også når de oplever voldsom smerte eller angst. Man har fundet katte der er blevet kvæstet ved et sammenstød med en bil, som ligger med tydelige smerter og spinder. Man mener det er et forsøg på at trøste sig selv og sine omgivelser, og nogle forskere mener at spinden kan udløse endorphiner, der er lidt smertelindrende. Så at en kat spinder er ikke altid et tegn på at den har det godt.
En anden lyd som katten laver, er ikke så kendt. Det er en stille, men bestemt form for klikkelyd, som katten bruger når den jager, for at fortælle evt. andre katte i nærheden at den er ved at jage.
Lugte
Det der adskiller duftsprog fra kropssprog og lyde, er først og fremmest at afsender og modtager ikke behøver at være samme sted på samme tid.
Katte har duftkirtler under hagen, i mundvigene, i panden, på kinderne, i ørene, over halen, under halen og mellem trædepuderne. Katten bruger disse kirtler til afmærke omgivelserne ved at gnubbe sig op ad dem. Det sker overalt i kattens nære område, og nogle gange ovenpå eller lige ved siden af en urinmarkering. Ud over at markere på tingene i omgivelserne, markerer katte også på hinanden, og på andre dyr og mennesker, som de ser som gode venner. Det betyder at begge parter får en fælles lugt, der samtidig har en beroligende virkning på katten.
Men gnubningen er ikke altid venlig ment, og kan også bruges som kropssprog. Hvis fx 2 katte har haft et sammenstød, vil den vindende kat gnubbe sig mod omgivelserne, et sted hvor den anden kat kan se det. Denne intensive gnubning vil blive opfattet som truende. Man kan derfor gætte på at lugten fra denne gnubning er lidt anderledes end lugten ved en venlig gnubning.
Kradsmarkering har flere funktioner. Den bruges af katten til at frigøre de nedslidte skæl på kløerne. Men den efterlader også en lugt fra duftkirtlerne mellem trædepuderne, så andre katte ved hvem der har lavet markeringen. Men det bruges også som kropssprog, idet det har en skræmmende virkning på de katte der ser den kradsende kat. Tilsyneladende signalerer katten at den ikke ønsker social kontakt på nogle tidspunkter, men ønsker det på andre. Så en kradsmarkering er et visuelt signal, både i kraft af selve handlingen, og ved at katten som regel vil vælge at kradse steder der er lette at se for andre katte. Katte kradser ofte i nærheden af deres soveområder og toiletområder.
Kattens mest kendte lugtsignal er urinmarkering,
men en kat markerer ikke ovenpå en anden kats
markering, men ved siden af. Både hankatte og
hunkatte kan urinmarkere, men ukastrerede
hankatte strinter dog mest. Når katten skal
urinmarkere bakker den hen til objektet der skal
markeres, med halen lodret op, og vibrerer med
halen mens den strinter. For andre katte
indeholder denne markering et væld af
informationer. Man regner med at katte kan
aflæse køn, sindstilstand, seksuel status og
tidspunkt for markeringen. Katte skelner mellem
strintet urin og urin der er afgivet siddende.
Strintet urin blive snust til i væsentlig længere
tid end urin der er afsat siddende, og udløser
ofte flehmen. Urinmarkeringer fra fremmede katte
er de mest interessante og bliver snust til i
væsentlig længere tid, end markeringer fra katte
i et naboområde eller fra katte i samme grubbe.
Urinen bliver på denne måde også brugt som et identitetsmærke.
Både hankatte og hunkatte i en grubbe strinter mere når hunkattene er i løbetid. Urinmarkeringer har derfor også en seksuel betydning. Kastration og sterilisation vil normalt udelukke de seksuelle urinmarkeringer.
Derudover strinter katte også ofte når de er på områder, hvor der også færdes andre katte. De strinter især i centrum af deres jagtområde, ikke i yderkanten, og meget sjælden ved deres hjemmeområde. Katte strinter ikke som en del af aggressive møder, men ofte bagefter. Den vindende kat kan give sig til at strinte i kampområdet, efter den har jaget den anden kat væk, og taberen vil strinte på nogle af sine favorit strinte steder. Man mener det er et forsøg på at rette lidt op på skammen.
Der synes at være forskel på hvor meget katte urinmarkerer. Det ser ud til at behovet for at strinte er meget individuelt.
Ud over at markere med urin kan katte også finde på at markere med afføring. Normalt bliver det tildækket af hygiejniske årsager, og dette gælder også almindelig urin. Afføring der bliver brugt som markering, bliver ofte efterladt et meget synligt sted, og langt væk fra kattens hjemmeområde. Det har den fordel, frem for urinmarkering, at lugten holder længere og kan dermed efterlade en "besked" i længere tid. Man gætter på at en markering med afføring er en besked "med dobbelt streg" under. | 
