|
Størrelsen på kattens territorium afhænger af hvor mange ressourcer der er i form af mad, vand, sikre sovesteder, solingspladser og udkigspladser. For hankatte, også antallet af hunkatte. Der hvor koncentrationen af ressourcer er stor, behøver territoriet ikke at være så stort, men de steder hvor der er begrænset adgang til mad, eller en anden nødvendig ressource, skal territoriet være større for at sikre kattens overlevelse.
En fritlevende kats territorium består af et hjemmeområde, hvor katten sover og opholder sig en del. Desuden består en af en række aktivitetszoner, den jager, soler sig, holder udkig, leger, osv. Disse zoner bliver kaldt dens "homerange." Mellem de forskellig zoner går der forskellige stier, som katten bruger for at komme fra en zone til en anden.
Kattenes "homerange" kan overlappe hinanden, sådan at nogle solingspladser, udkigspladser og jagtområder er fælles, men hjemmeområdet er privat, med mindre der er tale om flokkatte. Det betyder dog ikke at områderne bliver brugt på samme tidspunkt. Ofte virker det som om kattene er klar over hvilken kat må benytte et bestemt område, selvom studier ikke har kunne vise en fast timeplan for brugen af de fælles områder. Det tyder mere på at kattene regulerer det ved visuel kontakt. Hvis en kat kommer gående på en fælles sti, og en anden kat kommer, vil den anden kat holde sig tilbage til den første har passeret. Det er sjældent den ene kan vil fare hen og forsøge at jage den anden væk.
Hvis kattene lige pludselig og helt
uventet konfronterer hinanden, kan
det ende i et slagsmål, der som regel
afsluttes ved at den ene kat bliver jaget
væk. Hvilken kat der vinder afhænger af
stedet, tidspunktet og situationen. Et
andet sted, på et andet tidspunkt, kan
den anden kat vinde. Jo tættere
konfrontationen sker på kattens
hjemmeområde, jo mere selvtillid vil
den have, og jo større er chancen
for at vinde. Kattens rang
bestemmes på denne måde af tid
og sted, så katte har ikke en fast
rangorden, som fx hunde har. Det
betyder også at hvis 2 katte mødes
i et grænseområde, er det som regel den
kat der kom først, der har den højeste rang. Det kaldes relativ rangorden.
Hankatte der mødes for første gang, er tilbøjelige til at ende i et slagsmål. Men når først de har afgjort hvem der er stærkest, mest modig eller mest udholdende, vil de herefter undgå egentlige slagsmål og afgøre konfrontationer med trueadfærd.
Nogle gange kan et slagsmål medføre varigt uvenskab mellem nabokatte, sådan at den overlegne kat vil jage den anden væk, hver gang muligheden er der. Det skete med min første kat Zimba, der var udekat. Hver gang han så naboens hunkat, blev hun jaget væk, og ofte tog det hende 2-3 forsøg før det lykkedes hende at komme ind til sig selv. Det er dog sjældent det sker.
Hankatte, der ikke lever i flok, er som regel mere tolerante over for andre katte end hunkatte er. Egentlig forsvar af territoriet forekommer hovedsagligt hos hunkatte, specielt når de har killinger, da enhver konkurrence kan betyde at killingerne ikke overlever. Hankattes territorier er som regel 3-4 gange større end hunkattenes, og er størst i parringssæsonen. Det hænger sammen med hankattens behov for at videreføre generne blandt så mange hunkatte som muligt.
Territoriet for vildtlevende katte, udekatte og indekatte, adskiller sig meget fra hinanden, både fordi adgangen til ressourcer er forskellig, og territoriet for udekatte delvist, og for indekatte helt bestemmes af mennesker. For udekatte vil selve hjemmet være kattens hjemmeområde, mens et areal udenfor er dens “homerange.” For indekatte falder hjemmeområdet og aktivitetsområderne mere eller mindre sammen. Hvis flere indekatte bor sammen, kan hver enkelt kat have sit eget lille private hjemmeområde, som fx en stol eller en plads i vindueskarmen. | 
